Hos Tømrer & Snedkerservice ApS i Stevns nær Køge og Faxe tilbyder vi alt inden for badeværelses- og køkkenrenovering. Vi har stor erfaring med alle former for badeværelses- og køkkenrenovering, og det kan være alt fra en mindre reparation til en udskiftning til noget helt nyt.
Populært med en tidssvarende køkkenrenovering
Vi kan tilbyde alsidigt tømrer- og snedkerarbejde i forbindelse med alle former for renovering og udskiftning, og det er særligt populært med en køkkenrenovering. Det kan være nye låger og bordplader, men det kan også være helt nye køkkenelementer. Ofte kan det være fordelagtigt med en ombygning af hele køkkenet, så det bliver mere tidssvarende.
Måske tager overskabene for megen plads, og de kan måske erstattes af praktiske underskabe. Vores kunder ønsker ofte et mere funktionelt og rummeligt køkken, og aktuelt er det moderne med værkstedskøkkener, hvor det tidligere var samtalekøkkener. Vi kommer ud for at måle op, og vi giver samtidigt råd om de mange muligheder ved en køkkenrenovering.
Vi kan også lave en badeværelsesrenovering, hvor vi monterer nyt sanitet og interiør, så badeværelset bliver lækkert, moderne og rart at være i. Mulighederne er uendelige, og vi gør dine ideer til virkelighed.